Jeg tror, at mange mennesker har tilbøjelighed til at tro, at ens virkelighed vil forblive nogenlunde den samme. Det kan måske lyde besynderligt i en periode, hvor der tales så meget om frygt for fremtiden og en fornemmelse af, at basale strukturer vakler, men samtidig med denne stemning af bekymring kan man godt mangle fantasi til at forestille sig den fulde konsekvens af nogle af de forskydninger, der foregår iblandt os. Og som måske har foregået længe. Jeg er generelt stor tilhænger af ikke at lade sig lamme af bekymring for det kommende, men af og til står man overfor foruroligende kræfter, som man måske har været for længe om at indse omfanget af. Muligvis fordi man gennem årene er blevet et lidt letsindigt menneske. Altså, helt bogstaveligt forstået. Et menneske, der går til verden med så let et sind, at man har svært ved at genkende alvoren, når den er der. Lad os prøve at forstå, hvad det vil sige at være letsindig. At være let af sind.