Jeg er muligvis nået dertil, hvor jeg ikke længere tror på, at jeg vil få ret. Jeg tvivler efterhånden på, at jeg vil få ret angående en bestemt uoverensstemmelse i mit liv, for man kan, som årene går, blive nødt til at indse, at det i visse relationer i livet forbliver uvist, hvem der egentlig krænkede hvem, hvem der havde mest ret, og hvorfra alle de negative kræfter mellem os i det hele taget stammer. Da jeg var yngre, forekom det mig, at der forude eksisterede en uendelig horisont af tid og muligheder, og jeg antog, at der altid ville være tid til at forstå hinanden. Nu ved jeg, at man muligvis må indse, at mig og den anden vil tage uoverensstemmelsen med os i graven, fordi der ikke er tid nok. Eller rettere, fordi vi ikke udrettede nok, mens tid var. Kampen om hvem der har mest ret kan komme til at fylde meget i den enkeltes liv, og ikke nok med det. Den kan også komme til at præge en hel epoke.